Tagrumsventilation - når kun for meget er godt nok

Tagrumsventilation er jo et emne, der med mellemrum dukker op til diskussion. Især om kravene til hvor meget, der skal være af luftsprækker eller taghætter. Jeg vil her prøve at skære det lidt ud i pap.

For hver kvadratmeter bygningsareal, skal der være 20 cm2 udluftning. Hvis vi forestiller os, at det er små udluftningshætter - klipfisk - med et hul på Ø 50 mm, er det ca. 20 cm2. Det vil sige, at ved et hus på 100m2, så skal der egentlig være 100 sådanne hætter i taget, hver med et hul på Ø 50 mm.

Ventilationsløsninger

Nu er det naturligvis ikke meningen, at man skal plastre et tag til med hætter. Det er bare et forsøg på at beskrive, hvor meget der i virkeligheden skal til, for at vi får nok ventilationsåbning til at sikre en god luftcirkulation på taget, og især tager med i betragtning, at vi tit mere end halverer ventilationsåbningen, når vi dækker af med perforerede plader.

Så beregn altid ventilationsarealet på en tagflade, I skal til at lave, og lav jeres løsninger derefter. Der er masser af muligheder for at få det gjort pænt og samtidig sørge for tilstrækkeligt åbent areal. Se eksempel 1 og 2 nederst.

Det er vigtigt at huske, at lukkes hætten med et stykke perforeret plade med en perforeringsgrad på 50 procent, så lukkes også for halvdelen af arealet, og vi skal så have dobbelt så mange hætter, eller lave hætterne med dobbelt så store huller.

Ventilationsarealet skal udgøre 1/500 af det bygningsareal, der skal udluftes. 

Eksempel: 
1 m ² (10.000 cm ²) bygningsareal
= 20 cm ² udluftning

Fri cirkulation

Noget lige så vigtigt som ovenstående, er at sikre fri cirkulation af luften i
ventilationsrummet. Her er afstanden mellem eventuel isolering og underbeklædning vigtig.

Tit ser man, at tømreren kun monterer en klemliste på 25 mm mellem isolering og underbeklædning. Dette er kun nok på facader, men IKKE på tagflader. Her er kravet, at det ventilerede rum skal være mindst 50 mm fra oversiden af isolering/undertag til underside af træbeklædning.