line-image
Firma / 11 juni 2024

Eksklusiv distributør af Nordic Copper

VM Building Solutions Scandinavia A/S er nu eksklusiv distributør af Nordic Copper produkter i Danmark.

Udvalgt

VM Building Solutions Scandinavia A/S er nu eksklusiv distributør af Nordic Copper-produkter i Danmark. 

Nordic Copper er en produktlinje fra Aurubis Finland Oy, Europas største kobberproducent og verdens førende virksomhed inden for genanvendelse af kobber.

Nordic Copper omfatter kobber-, messing- og bronzeprodukter til tage og facader samt interiør. Præcis kontrol af den naturlige oxiderings- og patineringsproces giver mulighed for en bred vifte af forskellige farver og strukturer. Nordic Copper tilbyder derfor det bredeste udvalg af kobberprodukter.

Læs mere om Nordic Copper


To eksklusive brands under samme tag 

Som specialister i produkter og løsninger til tag- og facade har VM Building Solutions etableret sig som førende i branchen under det velkendte brand VMZINC. 
Med tilføjelsen af Nordic Copper har vi nu to brands, der fokuserer på bæredygtige naturmaterialer med lang holdbarhed og genanvendelighed.

Denne udvidede portefølje åbner op for nye muligheder for kreativitet og funktionalitet i bygningsdesignet, hvilket gør det muligt at realisere selv de mest ambitiøse arkitektoniske visioner.


Teknisk service til både kobber og zink

Vores tekniske team har tilsammen mere end 50 års erfaring fra blikkenslagerfaget. Vi kan derfor tilbyde sparring på ethvert projekt med både kobber og zink – uanset størrelsen eller problemstillingen.

Vores eksperter står klar til at yde rådgivning og teknisk support gennem hele projektet, fra de indledende designfaser til installation og vedligeholdelse. Dette inkluderer hjælp med materialevalg, tekniske løsninger, samt træning og uddannelse for blikkenslagere, grossister og entreprenører.

Med denne omfattende tekniske støtte kan VM Building Solutions sikre, at både VMZINC og Nordic Copper-projekter opnår de bedste resultater, hvad angår æstetik, funktionalitet og levetid.

Læs mere om vores tekniske service