Blikværkstedet ApS
Hos Blikværkstedet har vi mellem 20-30 års erfaring med montering, udskiftning og nedtagning af tagrender, nedløb og facadebeklædninger. Vi har derfor den nødvendige knowhow til at finde den helt rigtige løsning til opgaven.
Blikværkstedet er drevet af os, Mogens og Michael, som både har erfaring fra ind- og udland. Vi bestræber os på at i kun har én kontaktperson gennem hele forløbet, da det giver en god oplevelse for vores kunder.
Troværdigt blikarbejde
Hos blikværkstedet får I det, I betaler for. Tingene bliver udført som aftalt første gang, og vi er på ingen måde interesseret i at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Servicen er i top, og vi udfører alt vores arbejde effektivt, fleksibelt og omhyggeligt – til så lidt gene for jer som muligt.
Vi udfører med glæde projekter, som foregår op til en times kørsel fra værkstedet i Østjylland, og vi hjælper både private boligejere, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner.